Aflastning til fødder og tæer
Aflastning til fødder og tæer kan beskytte udsatte områder mod tryk og friktion og gøre det mere behageligt at gå og bruge sko. Her finder du blandt andet tåskillere, tåspredere, tåbeskyttere, tåringe, gelpuder og andre former for målrettet aflastning.
Har du en bestemt udfordring, kan du gå direkte til vores udvalg af aflastning til knyster, ligtorne og vabler, hammertå, friktion mellem tæerne, tå-fejlstillinger eller forfod.
Hvilken aflastning skal jeg vælge?
Den rigtige aflastning afhænger først og fremmest af, hvor på foden eller tæerne trykket opstår, og om du ønsker at adskille tæer, beskytte et ømt område eller fordele trykket over et større område. Nogle aflastninger sidder mellem tæerne, andre rundt om en tå eller direkte over det område, der generer.
Tåskiller og tåspreder
En tåskiller eller tåspreder placeres mellem tæerne og kan være relevant, når tæerne ligger tæt, gnider mod hinanden eller trykker ind mod nabotæerne. I udvalget findes både mindre tåskillere til enkelte tæer og modeller, der giver mere afstand mellem eksempelvis storetåen og den næste tå.
Har du en mere udtalt fejlstilling af tæerne, kan du også se vores aflastninger til tå-fejlstillinger.
Tåbeskytter, tåring og Tubifoam
Hvis generne sidder på eller omkring selve tåen, kan en tåbeskytter, tåring eller et blødt rør som Tubifoam beskytte det udsatte område mod kontakt med skoen eller de andre tæer. Hvilken løsning der passer bedst, afhænger blandt andet af, hvor på tåen trykket sidder, og hvor meget plads der er i skoen.
Aflastning mod tryk og friktion
Gel, silikone og bløde polstrede materialer bruges i mange af vores aflastninger til at fordele belastningen og mindske direkte kontakt med et følsomt område. Har du især gener, fordi tæerne gnider mod hinanden, kan du se vores aflastning til friktion mellem tæerne.
Aflastning til knyst, ligtorn og hammertå
Ved mere specifikke problemer er det ofte lettere at vælge ud fra selve udfordringen. Vi har derfor samlet separate udvalg med aflastning til knyster, aflastning til ligtorne og vabler og aflastning til hammertå. På den måde kan du sammenligne de produkter, der er mest relevante for netop det område.
Aflastning til forfoden
Sidder generne under forfoden, findes der både bløde forfodspolstre og indlæg, som støtter eller aflaster området. Se vores samlede udvalg af indlæg og aflastning til forfoden, hvis det primært er her, du oplever gener.