Diabetes og fodsår: sådan forebygger du små skader i hverdagen

Faglig gennemgang: Karen Olesen, Statsautoriseret Fodterapeut · Sidst revideret: 23.05.2026 Faglig gennemgang: Karen Olesen, Fodterapeut

Hvordan mindsker man risikoen for fodsår ved diabetes?

Små skader på fødderne kan udvikle sig lettere ved diabetes, især hvis følesans eller blodomløb er påvirket. Du kan mindske risikoen ved at tjekke fødderne dagligt, beskytte dem med gode sko, hjemmesko og strømper, pleje tør hud og få hård hud, ligtorne og tryksteder vurderet i tide.

Se skånsom fodpleje ved diabetes

Fodsår ved diabetes starter ikke altid som et tydeligt sår. Ofte begynder problemet mere stille: et rødt trykmærke, en vabel, en revne i hælen eller hård hud samme sted under foden.

Derfor handler forebyggelse ikke om at være bekymret hele tiden. Det handler om at kende de små hverdagstegn og gøre det nemmere for huden at holde sig hel.

Kort fortalt

  • Små skader kan blive større ved diabetes, hvis følesans eller blodomløb er påvirket.
  • Hård hud, ligtorne og røde trykmærker kan være tegn på forkert belastning.
  • Gå ikke barfodet, og brug sko eller hjemmesko, der beskytter foden.
  • Tjek sko og hjemmesko for sten, folder og hårde kanter før brug.
  • Få tryksteder, hård hud og egentlige sår vurderet af en fagperson i tide.

Hvorfor kan små skader blive større ved diabetes?

Diabetes kan påvirke nerverne i fødderne. Det betyder, at du ikke altid mærker tryk, gnidning, varme eller små sår på samme måde som før. En fold i strømpen eller en lille sten i skoen kan derfor irritere huden i flere timer, uden at du reagerer med det samme.

Diabetes kan også påvirke blodomløbet. Hvis huden får en skade, kan helingen være langsommere, og risikoen for komplikationer kan være højere. Derfor er det vigtigt at tage selv små forandringer seriøst.

Det betyder ikke, at alle med diabetes får fodsår. Men det betyder, at daglige vaner, gode strømper, beskyttende fodtøj og regelmæssig faglig vurdering kan gøre en reel forskel i hverdagen.

Sådan mindsker du risikoen for småskader på fødderne ved diabetes

⏱ 5 min.
🛠Du skal bruge
🧩Hjælpemidler
  • Håndspejl
  • Godt lys
  • Håndklæde
  • Mobilkamera
  1. Tjek fødderne dagligt
    Kig efter rødme, trykmærker, revner, hård hud, ligtorne, vabler og små sår. Brug spejl eller mobilkamera, hvis du ikke kan se under fødderne.
  2. Hold huden smidig
    Brug egnet fodcreme på tør og hel hud, især på hæle og fodsåler. Undgå som hovedregel creme mellem tæerne, hvor huden helst skal holdes tør.
  3. Brug strømper uden tryk og folder
    Vælg strømper, der sidder glat mod huden uden hårde sømme, stramme elastikker eller folder under foden.
  4. Beskyt fødderne derhjemme
    Undgå at gå barfodet. Brug hjemmesko eller indendørs fodtøj, der sidder fast på foden og beskytter mod småting på gulvet.
  5. Ryst og tjek sko før brug
    Ryst sko og hjemmesko, og mærk indvendigt efter småsten, folder, løse indlæg eller hårde kanter, før du tager dem på.
  6. Få tryksteder vurderet
    Kontakt læge eller statsautoriseret fodterapeut, hvis hård hud, ligtorne, rødme eller trykmærker kommer igen samme sted.

Tryksteder er ofte det første tegn

Et tryksted kan vise sig som rødme, ømhed, en vabel eller hård hud samme sted igen og igen. Det kan komme fra sko, der klemmer, strømper der folder, en hård kant i hjemmeskoen eller en fodstilling, der belaster et bestemt punkt.

Hvis et rødt mærke forsvinder hurtigt efter aflastning, kan du nøjes med at holde ekstra øje. Hvis mærket vender tilbage samme sted, bør du tage det mere alvorligt. Så handler det ikke kun om huden, men om det tryk, der bliver ved med at ramme samme område.

Ved tilbagevendende tryk kan mere skånsomme strømper til diabetes være en del af løsningen, men de bør ikke stå alene, hvis problemet skyldes fodstilling eller forkert fodtøj.

Hård hud er ikke kun kosmetik

Hård hud kan føles som noget, man bare skal fjerne. Ved diabetes bør du tænke anderledes. Hård hud kan være et tegn på, at foden bliver belastet uhensigtsmæssigt.

Hvis hård hud vokser hurtigt frem, sidder på et tydeligt trykpunkt eller kommer igen efter kort tid, bør en statsautoriseret fodterapeut vurdere det. Det samme gælder ligtorne. De opstår ofte, fordi trykket er koncentreret på et lille område.

Undgå at skære, klippe eller file hårdt på hård hud. Hvis huden bliver for tynd, irriteret eller får små rifter, kan du netop skabe den type skade, du prøver at undgå. Ved meget tør eller ru hud kan skånsom pleje til tør hud ved diabetes hjælpe huden, men trykket skal stadig vurderes, hvis problemet kommer igen.

Hold huden smidig, men undgå fugt mellem tæerne

Tør hud revner lettere. Derfor kan daglig hudpleje være en vigtig del af forebyggelsen, især omkring hæle, fodsåler og ru områder.

Brug en egnet fodcreme på tør hud, men smør som hovedregel ikke mellem tæerne. Her skal huden helst holdes tør, fordi fugt kan gøre huden mere sårbar. Hvis du har revner, blødning, væske eller rødme, bør du ikke forsøge at løse det med creme alene.

En mild fodcreme til diabetes kan være relevant som daglig støtte, når huden er tør og hel. Den skal bruges som en del af en rutine med fodtjek og skånsom pleje, ikke som behandling af egentlige sår.

Brug sko, hjemmesko og strømper som beskyttelse

Forebyggelse af småskader handler meget om det, foden er i kontakt med hele dagen. Sko og hjemmesko skal give plads, støtte og beskyttelse uden at klemme.

Gå helst ikke barfodet, heller ikke derhjemme. Småting på gulvet, hårde kanter eller et stød mod et møbel kan give skader, du ikke nødvendigvis mærker med det samme. Kun strømpesokker beskytter heller ikke nok, hvis du har nedsat følesans.

Brug i stedet stabile hjemmesko, der sidder fast på foden og har en sål, der beskytter mod småting på gulvet. Strømper skal ligge glat mod huden, uden hårde sømme, folder eller stram elastik.

Ryst og tjek sko før brug

Gør det til en fast vane at ryste sko og hjemmesko, før du tager dem på. Mærk også indvendigt efter småsten, folder, løse indlæg, hårde syninger eller kanter, der kan trykke.

Det er især vigtigt, hvis du har nedsat følesans. En lille genstand i skoen kan skabe tryk længe, før du opdager det. Tjek også nye sko ekstra grundigt de første dage, og brug dem gradvist, så du kan se, om de laver røde mærker.

Fodterapeutens rolle før der kommer sår

En statsautoriseret fodterapeut kan hjælpe, før der opstår egentlige sår. Det kan være ved at fjerne hård hud og ligtorne skånsomt, vurdere tryksteder, se på fodstilling og rådgive om aflastning, indlæg eller fodtøj.

Det er især relevant, hvis du får hård hud samme sted, har nedsat følesans, tidligere har haft sår, har fejlstillinger eller ofte oplever rødme og tryk efter sko.

Regelmæssig fodstatus og fodkontrol kan også hjælpe med at opdage ændringer i følesans, hud, negle og belastning. Det er ikke kun for personer, der allerede har problemer. Det er en del af at forebygge.

Hvis der allerede er et sår

Hvis du allerede har et sår på foden, skal du ikke betragte det som almindelig tør hud eller hård hud. Kontakt læge eller fodterapeut, især hvis såret væsker, lugter, bliver rødt, varmt, hævet eller ikke hurtigt bedres.

Ved egentlige diabetiske fodsår er der netop behov for specialiseret vurdering, aflastning og behandling. Her er produkter til almindelig fodpleje ikke nok.

Små vaner gør forebyggelsen lettere

Den bedste forebyggelse er ofte ikke dramatisk. Det er de små ting, der gentages: kig på fødderne, brug tørre og glatte strømper, beskyt fødderne derhjemme, hold huden smidig og få tryksteder vurderet i tide.

Hvis du opdager noget nyt, så spørg hellere en gang for meget. Ved diabetes er tidlig reaktion ofte det, der gør forskellen mellem et lille problem og noget, der kræver mere behandling.

Vores anbefalinger

Udvalgte produkter, der passer til plejeplanen i denne guide:

FAQ

Hvordan mindsker man risikoen for fodsår ved diabetes?
Du kan mindske risikoen ved at tjekke fødderne dagligt, beskytte dem med gode sko, hjemmesko og strømper, pleje tør hud skånsomt og få hård hud, ligtorne og tryksteder vurderet i tide.
Hvorfor kan små sår være alvorlige ved diabetes?
Diabetes kan påvirke følesans og blodomløb. Det betyder, at små sår kan være sværere at mærke og i nogle tilfælde heler langsommere. Derfor bør sår på fødderne vurderes tidligt.
Er hård hud et tegn på risiko for fodsår?
Hård hud kan være tegn på, at trykket samler sig samme sted. Ved diabetes bør ny, tilbagevendende eller hurtigt voksende hård hud vurderes, så årsagen til belastningen kan findes.
Må man gå barfodet, når man har diabetes?
Det er bedst at undgå barfodsgang, især hvis du har nedsat følesans. Småting på gulvet, hårde kanter eller stød mod møbler kan give skader, som du måske ikke mærker med det samme.
Hvad gør jeg, hvis jeg allerede har et sår på foden?
Kontakt læge eller fodterapeut, især hvis såret væsker, lugter, bliver rødt, varmt, hævet eller ikke hurtigt bedres. Forsøg ikke at behandle et egentligt fodsår med almindelig fodpleje alene.
Kan strømper og hjemmesko forebygge småskader?
Ja, de kan hjælpe med at beskytte fødderne. Vælg strømper uden hårde sømme, folder og stram elastik, og brug hjemmesko med fast pasform og sål, der beskytter mod småting på gulvet.

Derfor skal du vælge Fodprodukter.dk

  • Udvalgte produkter testet af fodterapeuter
  • Enkle plejeplaner, der virker i hverdagen
  • Hurtig levering og dansk kundeservice
  • Fri fragt ved køb over 499 kr.
Kilder