Sådan tjekker du dine fødder ved diabetes - daglig rutine

Faglig gennemgang: Karen Olesen, Statsautoriseret Fodterapeut · Sidst revideret: 23.05.2026 Faglig gennemgang: Karen Olesen, Fodterapeut

Hvordan tjekker man sine fødder dagligt, når man har diabetes?

Et dagligt fodtjek ved diabetes handler om at opdage små forandringer, før de bliver til sår eller trykproblemer. Kig på hud, hæle, fodsåler, tæer og negleområde hver dag - gerne med et spejl, hvis du ikke kan se under fødderne. Reager hurtigt på rødme, revner, hævelse, hård hud eller sår.

Se fodcremer til diabetesfødder

Når du har diabetes, kan små forandringer på fødderne være sværere at mærke i tide. En sko, der gnaver lidt, en revne på hælen eller et rødt trykmærke under foden kan derfor få lov til at udvikle sig, hvis du ikke ser det tidligt.

Et dagligt fodtjek behøver ikke tage lang tid. Det vigtigste er, at du får en fast rutine, hvor du kigger hele foden igennem - også de steder, der er svære at se.

Kort fortalt

  • Tjek dine fødder hver dag, hvis du har diabetes - også selv om de ikke gør ondt.
  • Kig efter rødme, revner, hævelse, hård hud, ligtorne, sår og forandringer omkring neglene.
  • Brug et spejl eller få hjælp fra en anden, hvis du ikke kan se under fødderne.
  • Kontakt læge eller statsautoriseret fodterapeut, hvis du opdager sår, væske, varme, hævelse eller nye trykmærker.
  • Få også dine fødder tjekket regelmæssigt hos en fagperson - typisk mindst én gang om året.

Hvorfor er dagligt fodtjek vigtigt ved diabetes?

Diabetes kan med tiden påvirke både nerver og blodomløb i fødderne. Det betyder, at følesansen kan blive dårligere, og at huden kan hele langsommere, hvis der kommer et sår.

Nedsat følesans kaldes også neuropati. Det betyder kort sagt, at du ikke altid mærker smerte, tryk, varme eller gnidning på samme måde som før. Derfor kan en lille sten i skoen, en fold i strømpen eller en hård kant i fodtøjet irritere huden, uden at du opdager det med det samme.

Det daglige fodtjek er derfor ikke kun for at finde sår. Det er også for at opdage de små tegn før såret opstår - for eksempel et rødt mærke, en revne i hælen eller hård hud samme sted under foden.

Sådan laver du et dagligt fodtjek ved diabetes

⏱ 3 min.
🛠Du skal bruge
🧩Hjælpemidler
  • Håndspejl
  • Godt lys
  • Håndklæde
  • Mobilkamera
  1. Sæt dig et sted med godt lys
    Tag strømperne af, og sørg for, at du kan se begge fødder tydeligt. Tør fødderne først, hvis du lige har vasket dem.
  2. Kig på oversiden af fødderne
    Se efter rødme, hævelse, trykmærker, misfarvning eller områder, hvor huden ser anderledes ud end dagen før.
  3. Tjek fodsåler og hæle
    Brug et håndspejl eller mobilkamera, hvis du ikke kan se under fødderne. Kig efter hård hud, revner, ligtorne, sår eller røde trykpunkter.
  4. Se mellem tæerne og omkring neglene
    Kig efter fugtig hud, revner, rødme, hævelse, nedgroede negle eller små sår ved neglekanterne.
  5. Reager på forandringer
    Tjek sko og hjemmesko for sten, folder og hårde kanter, hvis du ser trykmærker. Kontakt læge eller statsautoriseret fodterapeut, hvis du ser sår, væske, varme, hævelse, misfarvning eller trykmærker, der ikke hurtigt forsvinder.

Hvad skal du kigge efter?

Start med huden. Den skal helst være hel, rolig og uden nye røde områder. Kig især efter steder, hvor huden ser irriteret ud, føles varm, er hævet eller har fået en anden farve end normalt.

Se også efter tør hud og revner. Revner opstår ofte på hælene, men kan også komme andre steder, hvor huden bliver tør og mindre smidig. Hvis huden ofte er tør, kan en mild og egnet fodcreme til diabetes være en hjælp i den daglige pleje. Undgå dog at smøre creme mellem tæerne, hvor fugt lettere kan samle sig.

Undgå lange fodbade som fast løsning mod tør hud. Ved diabetes kan huden blive mere sårbar, hvis den blødes for meget op, og nedsat følesans kan gøre det sværere at mærke, om vandet er for varmt.

Hård hud og ligtorne skal du også tage alvorligt. Hos mange føles hård hud som et almindeligt hudproblem, men ved diabetes kan det være et tegn på, at trykket samler sig det samme sted igen og igen. Gå ikke selv hårdt til værks med kniv, skarpe redskaber eller kraftig filing. Få hellere en fodterapeut til at vurdere det, især hvis huden er øm, revnet eller misfarvet.

Sådan tjekker du hele foden

Det er nemmest at gøre fodtjekket til en fast vane efter badet, ved sengetid eller når du skifter strømper. Sæt dig et sted med godt lys, så du ikke skal gætte dig frem.

Et enkelt tip er at bruge et lyst eller hvidt håndklæde, når du tørrer fødderne. Hvis der er en lille blødning eller væske fra et sår, kan det være lettere at opdage på lyst stof.

Oversiden af foden

Kig først på oversiden af fødderne. Se efter rødme, hævelse, trykmærker fra sko eller strømper og forandringer i huden. Hvis strømperne ofte efterlader dybe mærker, kan det være værd at se på mere skånsomme strømper uden stramme skafter.

Fodsåler og hæle

Fodsålerne er sværere at se, men de er vigtige. Brug et håndspejl, et spejl på gulvet eller mobilkamera, hvis du har svært ved at bøje dig ned. Kig særligt under forfoden, under hælen og langs ydersiden af foden. Det er steder, hvor tryk og hård hud ofte viser sig.

Mellem tæerne

Se forsigtigt mellem tæerne. Huden skal helst være tør, hel og uden revner eller hvid, opløst hud. Hvis området mellem tæerne ofte er fugtigt, kan det irritere huden og gøre det sværere at holde den sund.

Negle og neglekanter

Kig omkring neglene efter rødme, ømhed, hævelse, nedgroede kanter eller små sår. Klip ikke neglene for kort, og undgå at grave ned i siderne. Hvis du har svært ved at se eller nå neglene, er det mere sikkert at få hjælp end at klippe i blinde.

Mærk også efter - men stol ikke kun på følelsen

Selv om det hedder et fodtjek, handler det ikke kun om at kigge. Mærk også efter, om noget føles anderledes end normalt. Det kan være prikken, sovende fornemmelse, brændende smerter, kulde, følelsesløshed eller en oplevelse af, at balancen er blevet dårligere.

Læg også mærke til, om den ene fod pludselig virker tydeligt varmere, mere hævet eller mere rød end den anden. Det bør vurderes af læge eller fodterapeut, især hvis forandringen ikke hurtigt forsvinder.

Men ved diabetes er pointen netop, at følelsen ikke altid advarer dig i tide. Derfor er det daglige kig så vigtigt. En fod kan godt have et rødt trykmærke eller et lille sår, selv om det ikke gør ondt.

Hvad gør du, hvis du opdager noget?

Hvis du ser et lille rødt mærke, så start med at aflaste området. Tjek sko og hjemmesko for hårde kanter, sten, folder eller noget, der trykker. Skift til fodtøj, der ikke generer området, og hold øje med, om mærket forsvinder igen.

Gør det også til en vane at ryste sko og hjemmesko, før du tager dem på. Mærk gerne indvendigt efter folder, småsten eller hårde kanter, især hvis du har nedsat følesans.

Hvis mærket ikke forsvinder, eller hvis du ser sår, væske, varme, hævelse, misfarvning eller revner, bør du kontakte læge eller statsautoriseret fodterapeut. Det samme gælder, hvis hård hud eller ligtorne hurtigt kommer igen samme sted.

Gå heller ikke barfodet rundt derhjemme, hvis du har nedsat følesans eller tendens til tryksteder. Beskyttende hjemmesko kan mindske risikoen for småskader fra gulv, kanter og genstande, du måske ikke mærker med det samme.

Få også et fagligt fodtjek

Det daglige fodtjek derhjemme erstatter ikke en faglig vurdering. Mange med diabetes har gavn af regelmæssig kontrol hos en statsautoriseret fodterapeut, hvor følesans, hud, negle, tryksteder og eventuelle fejlstillinger kan blive vurderet.

En årlig fodstatus kan være med til at vise, om du har øget risiko for fodproblemer. Fodterapeuten kan også hjælpe med hård hud, ligtorne, aflastning og råd om fodtøj, hvis der er steder på foden, der belastes for meget.

Gør rutinen nem at huske

Den bedste rutine er den, du faktisk får gjort. Læg eventuelt et lille spejl ved sengen, eller gør fodtjekket til en del af det tidspunkt, hvor du alligevel tager strømper af. Det må gerne være enkelt.

Hvis du ofte glemmer det, kan du koble det til noget fast: tandbørstning, aftenmedicin eller når du sætter dig i sofaen om aftenen. Tre rolige minutter kan være nok til at opdage det, der ellers ville blive overset.

Har du meget tør hud, kan du samtidig vurdere, om huden har brug for pleje. Se især efter ru områder, revner og hæle, der begynder at sprække. Her kan relevante diabetesvenlige fodprodukter støtte den daglige rutine, men de skal bruges som supplement til fodtjek og faglig vurdering - ikke som erstatning.

Vores anbefalinger

Udvalgte produkter, der passer til plejeplanen i denne guide:

FAQ

Hvor ofte skal man tjekke fødderne ved diabetes?
Det er bedst at tjekke fødderne hver dag. Et dagligt kig gør det lettere at opdage rødme, revner, hård hud, hævelse eller sår, før problemet udvikler sig.
Hvorfor kan man få sår på fødderne ved diabetes?
Diabetes kan påvirke følesansen og blodomløbet i fødderne. Det betyder, at små tryksteder eller sår kan være sværere at mærke og nogle gange heler langsommere.
Hvad skal jeg kigge efter, når jeg tjekker mine fødder?
Kig efter rødme, revner, hævelse, hård hud, ligtorne, sår, væske, misfarvning og forandringer omkring neglene. Tjek også mellem tæerne og under fødderne.
Skal jeg kontakte læge ved et lille sår på foden?
Ja, hvis du har diabetes, bør du tage sår på fødderne alvorligt. Kontakt læge eller statsautoriseret fodterapeut, især hvis såret ikke hurtigt bedres, væsker, bliver rødt, varmt eller hævet.
Kan jeg selv fjerne hård hud, når jeg har diabetes?
Du bør være meget forsigtig med hård hud ved diabetes. Hård hud kan være tegn på forkert tryk, og kraftig filing eller skarpe redskaber kan skade huden. Få hellere en fodterapeut til at vurdere det.

Derfor skal du vælge Fodprodukter.dk

  • Udvalgte produkter testet af fodterapeuter
  • Enkle plejeplaner, der virker i hverdagen
  • Hurtig levering og dansk kundeservice
  • Fri fragt ved køb over 499 kr.
Kilder