Fodpleje ved diabetes: hvad må du gøre - og hvad bør du undgå?

Fodpleje ved diabetes handler ikke om at gøre mest muligt. Det handler om at gøre de rigtige ting skånsomt og opdage problemer, før de udvikler sig. Mange helt almindelige plejevaner kan stadig være gode, men de skal tilpasses, hvis du har nedsat følesans, tør hud, hård hud eller tendens til tryksteder.

I denne guide får du et praktisk overblik over, hvad du som regel gerne må gøre selv, hvad du bør være forsigtig med, og hvornår en læge eller statsautoriseret fodterapeut bør tage over.

Kort fortalt

• Vask fødderne kort i lunkent vand, og brug mild sæbe.
• Tør fødderne grundigt - især mellem tæerne.
• Brug fodcreme på tør hud, men undgå creme mellem tæerne.
• Klip tånegle lige over, og undgå at klippe for kort eller ned i siderne.
• Undgå skarpe redskaber, hård filing og ligtorneplaster uden faglig vurdering.

Må du vaske fødderne hver dag?

Ja, det er en god vane at holde fødderne rene, når du har diabetes. Brug lunkent vand og en mild sæbe, og gør vasken kort og rolig. Det behøver ikke være et langt ritual.

Det vigtigste er, at vandet ikke er for varmt. Hvis følesansen er nedsat, kan du have sværere ved at mærke, om vandet skolder. Test derfor vandet med hånden eller albuen, før du vasker fødderne.

Undgå lange fodbade som fast pleje. Mange forbinder fodbad med blød og sund hud, men ved diabetes kan lang opblødning gøre huden mere sårbar. Hvis huden bliver meget blød, kan den lettere få små revner eller skader.

Må du bruge sæbe?

Ja, men vælg en mild sæbe og brug ikke mere end nødvendigt. Kraftig sæbe eller meget hyppig vask kan udtørre huden, og tør hud revner lettere.

Hvis huden føles stram, ru eller tør efter vask, kan det være tegn på, at plejen skal være mere skånsom. Her kan en mild fodcreme til diabetes være relevant som del af den daglige rutine.

Husk at tørre mellem tæerne

Efter vask skal fødderne tørres grundigt. Det gælder især mellem tæerne, hvor fugt nemt kan blive liggende. Fugtig hud mellem tæerne kan blive irriteret og mere sårbar.

Hvis du sveder meget om fødderne, kan det også være en god vane at skifte strømper i løbet af dagen. Strømper, der bliver fugtige, kan holde huden mellem tæerne varm og klam. Vælg gerne bløde, fugtvenlige strømper, som ikke strammer eller laver hårde mærker på huden.

Brug et blødt håndklæde, og dup huden tør i stedet for at gnubbe hårdt. Hvis du har svært ved at nå ned til fødderne, kan det være bedre at bruge lidt ekstra tid eller få hjælp, end at området mellem tæerne forbliver fugtigt.

Må du bruge fodcreme ved diabetes?

Ja, fodcreme kan være en vigtig del af fodpleje ved diabetes, især hvis huden er tør, ru eller begynder at sprække. Tør hud er mindre smidig og kan lettere få revner, især omkring hælene.

Smør cremen på tørre områder på fodsåler, hæle og oversiden af fødderne. Brug ikke creme mellem tæerne, medmindre du specifikt har fået besked på det af en fagperson. Mellem tæerne skal huden som hovedregel holdes tør.

Hvis du har meget tør hud eller hæle, der let revner, kan du se efter pleje til tør hud ved diabetes, men brug cremen som støtte til hudplejen - ikke som erstatning for fodtjek eller faglig vurdering.

Må du selv klippe tånegle?

Ja, hvis du kan se neglene tydeligt, nå dem ordentligt og har rolig hånd. Klip neglene lige over, og undgå at klippe dem for korte. Lad være med at grave ned i siderne, da det kan give små sår eller irritere neglekanten.

Hvis neglene er meget tykke, svære at klippe, vokser ned i huden, eller hvis du har svært ved at se, hvad du gør, bør du få hjælp. Det gælder også, hvis huden omkring neglen er rød, øm, hævet eller væsker.

Må du file hård hud?

Her skal du være ekstra forsigtig. Hård hud kan være tegn på, at trykket samler sig det samme sted igen og igen. Ved diabetes er det derfor ikke kun et kosmetisk problem.

Hvis huden er hel, og du har normal følesans, kan meget let filing af overfladisk hård hud nogle gange være nok. Det skal føles som at polere overfladen - ikke som at slibe i dybden. Stop med det samme, hvis huden bliver rød, varm, øm eller irriteret.

Brug aldrig knive, barberblade, hård hud-høvle eller andre skarpe redskaber. De kan lave små sår, som kan være svære at mærke og svære at få til at hele. Hvis du ofte får hård hud samme sted, bør en statsautoriseret fodterapeut vurdere trykket.

Må du bruge ligtorneplaster eller salicylsyre?

Som udgangspunkt bør du ikke bruge ligtorneplaster eller syreholdige midler ved diabetes uden faglig rådgivning. Ligtorneplaster med salicylsyre kan irritere eller skade huden omkring ligtornen, også selv om det sælges som håndkøbsprodukt.

Det er særligt vigtigt at være forsigtig, hvis du har nedsat følesans, dårlig blodcirkulation, revner, sår eller meget tynd hud. Ved ligtorne er den vigtigste løsning ofte at fjerne eller aflaste det tryk, der har skabt problemet.

Hvis du har en ligtorn, der gør ondt, kommer igen eller sidder på et tydeligt trykpunkt, bør den vurderes af fodterapeut. Det samme gælder hård hud, der hurtigt vender tilbage samme sted.

Må du gå barfodet derhjemme?

Det er bedst at undgå at gå barfodet, hvis du har diabetes - især hvis du har nedsat følesans eller tidligere har haft sår, hård hud eller tryksteder. En lille sten, en skarp kant eller noget på gulvet kan give en skade, du ikke mærker med det samme.

Brug i stedet strømper og indendørs fodtøj, der beskytter foden uden at klemme. Skånsomme strømper til diabetes bør sidde behageligt, have god plads ved tæerne og ikke lave dybe mærker ved anklen.

Hvis du bruger hjemmesko, så vælg nogen, der bliver siddende på foden og ikke har hårde indvendige kanter. Se også efter en sål, der beskytter mod småting på gulvet. Relevante hjemmesko kan derfor være en del af forebyggelsen - ikke kun noget, der handler om varme og komfort.

Tjek sko og hjemmesko, før du tager dem på

Gør det til en vane at ryste sko og hjemmesko, før du tager dem på. Mærk også gerne indvendigt efter småsten, folder, løse indlæg, hårde syninger eller kanter, der kan trykke.

Det lyder som en lille ting, men det er netop de små ting, der kan give problemer, hvis følesansen er nedsat. En fold i en strømpe eller en lille sten i skoen kan irritere huden i flere timer, uden at du nødvendigvis mærker det tydeligt.

Hvornår bør fodterapeut eller læge tage over?

Kontakt læge eller statsautoriseret fodterapeut, hvis du opdager sår, væske, hævelse, varme, misfarvning eller rødme, der ikke hurtigt forsvinder. Det samme gælder, hvis du har revner, der bliver dybere, eller hård hud og ligtorne, der kommer igen samme sted.

En fodterapeut kan også hjælpe med at vurdere følesans, tryksteder, negle, hård hud og behov for aflastning. Mange med diabetes bør få fødderne vurderet regelmæssigt, også selv om der ikke er aktuelle sår.

Det vigtigste er ikke at vente for længe. Ved diabetes er det bedre at få vurderet en lille forandring en gang for meget end at overse et problem, der kunne være håndteret tidligere.

Vores anbefalinger

Udvalgte produkter, der passer til plejeplanen i denne guide: